Golf-turen til Sverige 2009
af Steffen Brahe
Igen i år skulle den usædvanligt spændende match afvikles -
og denne gang arrangeret af Rie & Johnny. Destinationen var Kullen og Omegn som
ligger en lille times kørsel nord for Helsingør/Helsingborg med kuperet land og
smukt vand.
Match-tidspunktet havde der været forhandlet længe om -
uden heldigt resultat, da det kun var den hårde kerne der turde stille hold til
Årets Golf-tur 2009 - men deltagerne blev Rie & Johnny, Jeanette & Steffen og
Helle & Kell. Umiddelbart lyder det så lidt kedeligt, da der nok ikke vil være
nogen der vil blive syge af druk eller komme på botanisk research pga. konstant hooking ud i
hampen samt gratis royalt øl.
Den 5. juli smuttede alle 3 par afsted og mødtes lige nord
for Helsingør - ved Sofiero - en stor park med masser af store rododendron, hvor
vi lige gak en tur rundt i og fik en Prips og en Latte. Senere da vi kom til
Mölle havn fik vi vores livs største og bedste rejemad - kan varmt anbefales
hvis andre kommer på disse kanter!
Videre til Kullen - nærmere bestemt byen Arild, hvor
destinationen var et herligt sted kaldet Rusthållergården. Efter indkvartering i
nogle ærkesvenske huse med ternede gardiner og swimmingpool i kælderen var der
almen hygge hos Helle & Kell - og senere på kvällen en udsøgt 2 retters menu.
Den første matchdag - d. 6 juli oprandt - herligt vejr og
vi skulle spille på Mölle Golfklub. Vi skulle betale 'entre' for at komme til
banen. En flot bane i kuperet terræn med små
listige klippefremspring. Banen var i topform - og det var de 2 hold også (Helle
& Kell valgte at sove længe). Forventningerne til matchen var store for alle 4
deltagere - drengene skulle jo bibeholde overherredømmet til pigerne og Johnny
øjnede chancen til at få pokalen med hjem - og pigerne, ja, hvem af dem skulle
ha deres pokal...? fifty-fifty chancer til alle - rent slaraffenland!!!
Efter match, hvor Helle og Kell stødte til, og en kold Prips, kørte vi
alle 6 få hundrede meter for
at se Kullen - Sveriges vestligste punkt - og derefter hjem til pool, Prips, vin
og chips - og en herlig 3 retters gourmet menu!
Anden matchdag - d. 7. juli - skulle afvikles på St. Arild
golfbane - også en dejlig bane, med lidt smag a la Vallensbæk banen. Atter et
herligt vejr - og i dag skulle afgørelsen falde!
Alle 4 (ja, Helle & Kell sov over sig igen og fik brunch)
spillede efter pokalerne - feberslag, superslag, roughslag, vandslag, nervøst
slag, presset slag - og så lige afslutte med et put. Rie skulle også lige prøve
kræfter med en kuperet green - så vi alle lå i krampelatter! Scores var
svingende - først førte Johnny - så Jeanette - så Rie - så pigerne - så drengene
- så intet var givet før sidste put på 18. hul - sindsoprivende spændende!
Efter atter en Prips & Latte ved 19. hul var der fintælling
- og spændingen blev udløst. Stort tillykke til Jeanette der fik sin første
pokal og også lidt tillykke til Steffen som bibeholdt pokalen. Og endelig også
tillykke til drengene der lige gik 3 slag bedre end pigerne - pyh - very close!!!
Alle fik herlige præmier - og der var sørget for både
trøstepræmier samt præmier til holdet - så vi fik alle gaver flere gange -
herligt!
Efter vi forlod St. Arild slagmarken, trillede vi lige ind
på et hyggeligt sted i nabolaget og fik en ny slags Prips & Latte - nu med
lagkage og rejemad. Alt i alt en herlig afslutning på en dejlig tur med gode
golfbaner, godt vejr et godt hotel - og et supert arrangement.
Tak til Rie &
Johnny fra os alle.